Today’s saber-toothed tigers

Our reactions are instant. They’re driven by the beliefs, biases, and prejudices of the unconscious mind. When we say or do something “without thinking,” that’s the unconscious mind running the show. Our reactions are based in the moment and doesn’t take into consideration long term effects of what we say or do. Our reactions are survival-oriented and on some level a defense mechanism. It can turn out okay but often reactions are something we regret later.

Our responses on the other hand usually comes more slowly. They’re based on information from both the conscious and the unconscious mind. A response will be more balanceed, meaning that it takes into consideration the well-being of not only you but those around you. It weighs the long term effects and stays in line with your core values.

We all know the difference between react – response. The point is that the more reacting we do, the less empowered we are

The unconscious biological force

We all react in some form or another. There is a constant fight between the conscious and the unconscious mind. And the unconscious mind often wins. The reason is that we were designed that way. The brain wants to save energy and it takes a huge amount of energy to be conscious all the time, so as soon as possible the brain wants to run on autopilot to preserve energy. If we are we not aware of this, it will affect our lives. Evolutionary psychology suggests thats why tribal behavior arose, because in a tribe members can shift between being alert and being non-alert. We work as a team and in that way save energy and insure survival of the tribe. It’s in our DNA that we are willing to give away our freedom/power to be part of the tribe, to have its protection, to belong. We preserve our energy by collaborating, so from a survival point of view it’s a really good idea. So when we dream about taking rational conscious choices that involves doing something different from the other tribe members norm or behavior we’re really fighting against our own DNA programming.

We are fighting evolution here

The human mind and psychology is a complex thing. We are one big paradox, a mix of machinery build by evolution, patched together through thousands of years. Something build for survival in the ice age, not for a stroll downtown Copenhagen in rush hour.

If we want to focus on our own awareness and consciously being able to adjust and navigate our own lives and mind, we have to understand some of the biological brain patterns, unconsciously driving us.

In the 1960s, Neuroscientist Paul MacLean formulated the ‘Triune Brain’ model, which is based on the division of the human brain into three regions. The model suggests the human brain is organized into a hierarchy, which itself is based on an evolutionary view of brain development. However, while this model is a simplification of how our brain works, the concept of a triune brain provides us with a useful way of assessing human analysis of sensory information, and can work as a tool to regulate our selfawareness and response to the world.

The Triune Brain

The reptilian brain

This system of the brain is responsible for the basic survival functions, such as heart rate, hunger, breathing, body temperature. An important point is that the functions of this part of the brain will take precedence over other brain activity. For example, if you hack a hole in the ice and try to jump in you will find that this part of your brain is going to want to take over and make you get out of there. Through awareness and training you may be able to increase the time you are in the water and suppress your urge to get out of the cold water, but at some point your body will eventually give in. Threats to our survival are first addressed by our reptilian brain and will take precedence over other brain functions. One could say – Don’t worry, your body will take over.

The limbic brain

The limbic brain or the emotional brain, is the reactive part of us that can trigger “fight, flight or freeze” response to danger. Key areas are the hippocampus, the amygdala and the hypothalamus. These form a very fast subconscious evaluation and response system designed to keep us safe. The amygdala is an early-warning system that put safety into effect before consulting the thinking brain, neocortex. E.g., you’re driving and suddenly a pedestrian walks into the street in front of you and you hit the brakes without hesitation and without thinking. This is a very important first reaction, because if it were left to the thinking brain, neocortex, to initiate, you would have hit the pedestrian, because a conscious respons would take too long. The amygdala makes very fast, but not always accurate decisions. Stress, fear and trauma can overload the emotional brain to a point were we are not capable of making rational or healthy decisions and are on a constant alert.

The brain was designed to keep us safe from saber-toothed tigers … but it wasn’t designed to keep us safe from saber-toothed tigers every day

Because the limbic brain was designed to keep us safe from saber-toothed tigers it is a master of unconscious fast reactions… but it wasn’t designed to keep us safe from saber-toothed tigers every day. The limbic brain operates only in the present and have no concept of time. That means that everything is happening NOW to the limbic brain. So the limbic brain is shouting DANGER without assessing whether the danger is present or in a couple of days or weeks or months. That means the perceived danger of our modern, stressful lives builds up over time and overloads the limbic brain. So in order to not being overwhelmed, we have to be aware of and able to identify overload. 

Managing the limbic brain’s false alarms starts by learning to identify emotional triggers. Triggers are moments when you realize you’re “reacting” to something. You might notice a tightening in your chest or shallow breathing or an increased heart rate. Pay attention to when you notice stress levels rising, and write down the things that cause it. A conscious approach is a way to deal with it and get to the root cause.

Neocortex: The thinking brain

This system is the optimal state for problem-solving and learning. As we learn to regulate and integrate our internal state to be one of relaxed alertness, we are able to access our own optimal state for problem-solving and learning. We are empowered to change and make wise choices. The thinking brain is the part of our system that is responsible for all higher-order conscious activity such as language, abstract thought, selfawareness, imagination, and creativity.

It also houses much of our memory—not just our biographical memory, but all of the automatic memories essential to talking, writing, walking, playing the piano, and countless other activities (keep in mind, the triune brain is a simplified conception: functionally the connectivity between all these regions greatly blurs the boundaries). An integrated conscious state can free us from past conditioning, attunes us to the feelings and experiences of others, enables us to remain focused enough to set and achieve goals, change our behavior and allows us to consciously Respond instead of automatically React to life events.

Training and conscious selfawareness empowers us to be conscious of brain-body states in ourselves. It then provides us with the practical skills we need to manage our thoughts, feeling and actions. We respond instead of react.

How to train to be consciously focused and responding

With the ability to consciously self-regulate, we are able to teach ourself to be aware of and reflect on why or if we are physically aggressive, fearfull, stressed out or verbally aggressive so we can become more responding instead of reacting. When we understand the brain states, we can more clearly navigate our lives, understand our emotions and deal with the world around us, on the core principles of safety, emotional balance and problem-solving.

The Key

The key to understanding your mind is to make a buffer between action and reaction. When learning to identify emotional triggers and learning to Respond instead of React, the old saying “Count to 10” is a good example. In a situation where you can sense you are loosing control internally or externally, take a deep breath and trick yourself into staying in conscious control. If that’s not possible, remove yourself from the situation, calm down and continue later. A change of scenery also helps, a walk or a workout. Doing yoga and meditation helps us build up that buffer between reaction and response.

Ask yourself what triggers me, what collapses me? take ownership and explore that emotion. We are wired to learn and problem-solve, so we are able to hack ourselves to respond better and make consciously better choices.

This is how you can try to respondnot react

✔️ Find your present moment, detach, physically step back

✔️ Take three breaths, get control over your breathing

✔️ Look at the beauty around you, smile

Come back to the present moment and RESPOND. We often think that we have to react to everything. Take a moment. Ask yourself, “how do I really feel” and then respond.

Just something to think about.

Janus :0)

Ref./ Dahlitz, M. (2016).The Triune Brain, Gould, 2003. LeDoux J. The amygdala. Curr Biol. 2007 Oct 23;17, JNeurosci the journal of neuroscience. Marc Drouin. Circle of life

Fire talks & cojonas

Jeg er i min bedste alder. I’ve been around the block som man siger.

både i mit erhvervsliv og privat. Jeg har været rockmusiker, skovarbejder, leder i gas- og oliebranchen, bjergbestiger, en rod, teambuildinginstruktør, trailløber og ikke mindst management konsulent. Kæreste, deprimeret, ægtemand og pappa til to piger. De sidste to er jeg stadig. 

Dette er starten på en Fire Talk, jeg holdt for en del år siden med en flok mennesker rundt om bålet i en lavvu langt oppe i Sverige, men jeg husker den stadig. Fordi jeg var hundrede procent til stede …

Det sidste er noget, jeg bestræber mig på og gør mig umage for at huske på, når jeg er med til at afholde kurser i ledelse og udvikling, hvor der netop arbejdes med det at være leder, være til stede og med at justere ens indre kompas. Det vil sige historien om dig! Hvem er du, hvad er det du vil, og hvad bringer du med til bordet?

På vores ledertrænings- og teamudviklingskurser og forløb bliver folk til tider tilpas udfordrede.

Det er meget forskelligt, hvornår kursister kommer ud af deres komfortzone. Det kan være i forbindelse med svære opgaver, samarbejdsøvelser, det at give eller modtage feedback, ledelse i praksis, at skulle træde i karakter, træffe hurtige beslutninger. Men mange gange er det ikke her, folk bliver mest udfordrende. I stedet er det, når vi snakker om Fire Talks og de bliver bedt om at forberede deres historie, hvor deres drømme, styrker, svagheder og passion(er) skal indgå. Det er, når det vi brænder for, det vi elsker, det vi hader, skal formuleres, at det bliver interessant!

Det ligger dybt i vores stenalderhjerne at sidde omkring et bål og fortælle historier.

Det er sådan viden og historier er blevet delt i årtusinder. Det er indbegrebet af menneskelig samhørighed og samarbejdsforståelse. Det kræver tillid og styrke. Der er vi sårbare og hundrede procent  til stede. Som facilitator kan man både mærke det og se det i folks øjne. Det er ret stærkt. 

Det er essensen af ledelse, og vores urstammeinstinkt, at menneske følger og relaterer til mennesker, der tager ejerskab, der tør går forrest, blotte sig og som evner og tør lede, både når det går op og ned. Det handler i virkeligheden ikke så meget om, at du præsterer perfekt, eller om det du siger. Det handler om, at vi kan mærke dig på godt og ondt. Om du ejer dig selv! Står ved dig selv! Om du er til stede!

Tidspres stjæler dit nærvær.

Vi er alle udfordrede på tid og omgivet af deadlines og digitalt støj både på arbejde og hjemme. Det skaber … mere støj! Vi er helt enkelt ikke skabt til at fungere på den måde, vores hjerner kan ikke følge med. Det at være til stede i nuet er faktisk pauseknappen. Nogle finder det i sportsudøvelse, meditation og lign. Faktum er, at vi har brug for åndehullerne for at lade op. Problemet er, at mange af os er blevet så vant til at leve i datid eller fremtid, at det føles både uvant og ubehageligt at være i nutiden. Det betyder, at vi slet ikke er til stede i virkeligheden, og konsekvenserne af det er, at vi ser mere og mere udbrændthed, stress, depressioner og tristhed over livet generelt.

Fire Talks kan sætte fokus på noget ganske særligt. Dig og de mennesker, der er i din umiddelbare nærhed.

Her bliver du nødt til at forholde dig til dig selv og kigge folk i øjenene, være til stede, være dig og være sårbar. Det kræver mod og styrke og cojonas at turde være sårbar og oprigtig over for sig selv og andre. Som mennesker spejler vi os i andre mennesker, og vi vil gerne være en del af gruppen, men for at kunne det, kræver det, at vi tuner helt ind på oprigtighed og nærvær. Trækker vejret og hører, hvad der egentlig bliver sagt og svarer så ærligt så muligt … Hvis vi alle tager ejerskab over os selv og samværet med andre mennesker, prioriterer at træne det … ja, så er det min ovebevisning, at det ville ændre nogle omgangsformer radikalt derude og skabe nogle bedre løsninger og fællesskaber på sigt.

Så tag ejerskab!

God påske


Bjergbestigning og forandringsledelse – hvad pokker har det med hinanden at gøre?



Jeg hiver efter vejret, 14. etage på Rigshospitalet virker i mine øjne lige nu som dødszonen på Mount Everest. Vi har trappetrænet i flere måneder for at være i topform til vores vintertur: en mindre bjergbestigning, isklatring og fjeldvandring i Norge venter forude. En flok gutter med samme mål og passion – friluftsliv og kammeratskab, bare lidt over gennemsnittet.

”Nu sker der noget!” griner Gil, min gode ven og klatremakker, mens jeg hyperventilerende kæmper mig igennem ottende omgang op til 16. etage på Riget en søndag formiddag. ”Husk at trække vejret,” siger han.

Der er klare paralleller mellem træningen og gennemførslen af en tur som den, vi står over for, til elementer inden for teamudvikling og ledertræning, både mentalt og fysisk. Elementer, jeg benytter mig af i mit arbejde: Aktiv læring, udholdenhed, overblik, teamwork, refleksion, organisering, samarbejde, kommunikation, tillid, strategi, videndeling og ikke mindst konstant tilpasning til forandringer. Og værktøjer, der er livsnødvendige, når først vi er af sted på denne tur.

 ”Tilpasningsevnen er noget, der kan trænes, og det er interessant, at vi alle kan toppræstere, når bagkanten er fatal.”

Når man står på fjeldet i Norge om vinteren og skal til at bestige et mindre bjerg, piller man nogle lag af behovspyramiden, en naturlig simplificering i forhold til team, miljø og mål, hvor der er kontant afregning. Hvis din rygsæk er proppet med ligegyldige 10 kg, kommer du til at mærke det, hvis der ikke er en plan med det, en strategi, et velfungerende team og en forståelse for at være omstillingsparat hvert eneste øjeblik. Alt i alt nogenlunde samme kompleksitet som i erhvervslivet, bare med et ekstra twist … hvis det går galt her, kan det gå virkelig galt.

”Det er, hvad du har i rygsækken både fysisk og psykisk, der tæller.”

 Det undrer mig gang på gang, at forandringer ofte mødes med modstand, og så alligevel ikke. Det er en form for basal frygt, vi alle desværre biologisk bærer rundt på i en eller anden grad, skænket af vores forfædre gennem vores dna. Forandringer betyder usikkerhed, et større energiforbrug og fare – hvis man altså er en hulemand. Problemet er, at disse instinkter stadig er gældende i os i dag, og at vi stadig som mennesker har en begrænset bevidst, rationel kapacitet, der sammenlagt er på omkring ½ time om dagen (Herbert Simon). Resten af tiden må vi forlade os på vores automatiske adfærd bundende i viden, erfaringer, instinkter og vaner. Med andre ord: det er faktisk ekstremt ressourcekrævende at omstille sig.

Den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin udviklede et 3-trins værktøj til forandringsledelse: Unfreeze – Change – Refreeze.

  1. Unfreeze

Forandringsledelse handler om, at du får dit team og/eller medarbejderne til at forstå, hvorfor og hvordan forandringen skal finde sted:

  • Konkretiser helt specifikt, hvad der skal forandres.
  • Skab tilstrækkelig opmærksomhed og behov om forandringen.
  • dem op.
  • Sørg for, at du som leder har backup fra ledelsen, men også på tværs af organisationen fra andre ledere og teams.

Tag dig tid til at håndtere bekymrede teammedlemmer, for coaching, samarbejde, videndeling og klar kommunikation er den eneste vej frem, hvis det skal lykkes.

Vi er nået en fjerdedel op af bjerget, da vi erfarer, at der på vores planlagte rute er lavinefare, trods forudgående intensiv data- og vejrsøgning, Vi tager en briefing, hvilket ikke er let i hård vind og blæst, et sted, hvor man absolut ikke har lyst til at stå stille forlænge pga. faren for nedkøling. Vi beslutter os for at ændre kurs og dermed forlænge bestigningen. Vi er allerede under tidspres, men lige nu og her skal det besluttes, hvad de næste skridt er, da det ikke længere er en mulighed at fortsætte af den planlagte rute. Vi har trænet længe op til denne bestigning, og målet er toppen, så i dette tilfælde står det ret hurtigt klart for os alle, at hvis vi vil nå vores mål, må vi ændre kurs øjeblikkeligt.

Dette er en selvfølgelig en simplificering af en kompleks forandringsproces, men egentlig ikke. Forandringer i organisationer sker også af en årsag, den ene eller anden, men som oftest for at optimere bundlinjen og dermed forbedre organisationens overlevelsesevne og sikre de ansattes job på den lange bane. At tilpasse sig efter forholdene er derfor første trin.

  1. Change

Forandringsfasen er den udviklingsproces, som teammedlemmerne oplever som reaktion på forandringen. Du kan med fordel benytte disse værktøjer i denne forandringsfase og generelt:

  • Support og bak op omkring aktive tiltag.
  • Giv løbende konkret kommunikation.
  • Involver medarbejderne i processen.
  • Man rygter og sladder i jorden.

Teamet bevæger sig mod nye måder at gøre tingene på. Fasen ses ofte som den sværeste af de tre, da ufrivillig forandring betyder, at teammedlemmerne kommer ud af deres comfortzone, hvilket kan føre usikkerhed, frygt og i nogle tilfælde konflikter med sig. Din rolle som leder er at støtte dem undervejs i processen fx i form af coaching og ved at bakke dem op i de positive aktive tiltag, der måtte komme. Det er afgørende, at du kommunikerer tydeligt og konkret. Hvis dine kollegaer og medarbejdere skal tage ejerskab over forandringen, bliver du nødt til at sælge dem visionen og involvere dem, så de forstår målet. Uden det kan man ikke løfte i flok. Det handler derfor om at få alle med og på den måde kan man også bedre undgå rygter og sladder, hvis alle bliver briefet løbende.

En af farerne ved forandringsprocesser i bjergbestigning er ukendte skridt. I et alpinteam er det typisk den mest erfarne, der går forrest, leder vejen og vurderer miljøet omkring teamet og de uforudsete problemer, der måtte opstå undervejs. Det samme gælder i en organisation: Det er dig som leder, der må gå forrest og bane vejen for dit team. Jo længere tid forandringsprocessen er om at blive implementeret, desto større er risikoen for at falde tilbage i gamle rutiner og vaner. Det samme gælder på bjerget. Det handler om at minimere tiden, du udsætter dit team for fare. Det handler om at tage aktion og løse problemstillingerne løbende.

  1. Refreeze

I den sidste fase genfryses og stabiliseres forandringen. Denne fase forstærker den nye adfærd og den nye erkendelse. Når forandringen har taget form, og teammedlemmerne har taget den nye arbejdsgang til sig, er organisationen klar til at blive stabiliseret igen. Vigtige punkter her er at:

  • Forankr ændringerne ind i kulturen.
  • Giv løbende support og træning.
  • Udvikl en måde at opretholde de nye tiltag.
  • Evaluer og reflekter løbende.
  • Sæt fokus på og fejr målet, når det nås.

Du skal sikre dig, at forandringen konstant bliver fulgt op, at der bliver givet feedback og evalueret i hverdagen, at alle teammedlemmerne får den kommunikation, der er nødvendig. Alle organisationer er i udvikling hele tiden, men fornemmelsen af stabilitet er vigtig, for tryghed og tillid i teams er grundstenene for top performance. Så support og træning er alfa omega for at opretholde de nye tiltag, det samme er anerkendelse og belønning af teammedlemmerne, bl.a. ved at bruge delmål som vigtige pejlemærker for alle.

I forberedelserne til bjergbestigninger og lignende udfordringer er forventningsafstemning, feedback og evaluering livsnødvendige faktorer. For oppe på bjerget bliver dialogen kort og præcis, og det skal man kunne tolerere. Alle er nødt til at parkere sine stjernenykker og bare være en del af teamet. I pressede situationer kan man ikke afholde lange møder om, hvad man føler eller tænker om, at han eller hun sagde sådan. Man bliver nødt til at stole på teamet. Feedback og evaluering hører sig derfor til både før og efter opgaven. Det svarer til, at man i organisationsteams definerer nogle spilleregler fra begyndelsen for, hvordan opgaverne og samarbejdet skal forløbe og efterfølgende evaluerer og giver feedback, så man kan have fokus på det, der virkede godt og forbedre det, der ikke gjorde, til næste gang. Dermed får man også justeret de nye tiltag, samtidig med at man får sat fokus på sejrene og de opnåede mål.

Nå, men vi nåede toppen, og alle kom helskinnede ned igen. Det var en ret stor oplevelse, der var med til mentalt at ændre min indstilling til verden og forståelsen af mig selv og andre mennesker. Det var også en bekræftelse af, hvad en flok mennesker med et fælles mål kan præstere sammen, så tak til Gil, Kenneth og Dennis. Håndteringen af forandringer ligger altså gemt et eller andet sted i vores dna. Overlevelsesinstinktet hedder det.

20160229-Kenneth Andreasen-8957.jpg

Ses på toppen!


Motivationen & vinteren

dogs northland JCK


Måske kender du det også: Vinteren er landet, der sker noget instinktivt, man går i en form for refleksionsmode. Årshjulet har drejet en omgang igen. Nu bevæger vi os ind i de stille måneder, dem, der for mange primært foregår indendørs, og det er blevet tid til selvrefleksion: For nogle er det en positiv oplevelse, for andre er det ikke så rart, men fakta er, at årstiderne kommer og går, og der er ikke noget, du kan gøre ved det. Fuldstændig som de forandringer i livet, vi alle med mellemrum møder.


Det, du kan gøre noget ved, er din egen balance i livet og din motivation til at udvikle dig. For at skabe og/eller bevare motivationen må man ud fra sit eget verdenssyn forsøge at se det store perspektiv: Hvad har værdi for dig, hvor er du på vej hen i livet, passer din gang gennem året med den vej, du selv synes, du har valgt, hvordan fungerer dit sociale liv, dit arbejdsliv, og hvordan opretholder du din motivation i forhold til alle de ting. Det handler om at udfordre sin comfortzone, så man ikke sygner hen. Det handler om mod til forandring, og det kan kun komme indefra. Det udspringer af din mentale robusthed.


Mental robusthed kan trænes hele livet. Når tænkehjernen og reptilhjernen får passende udfordringer – hverken for store eller for små – så kan tænkehjernen kontrollere reptilhjernen, så den ikke aktiveres uhensigtsmæssigt. Når man har klaret en situation tilfredsstillende, der var krævende, giver tænkehjernen besked til reptilhjernen: “Det var da ikke så farligt. ” Man kommer dermed fra comfortzone til growth zone, men ikke over i panikzonen, og man kan senere møde lignende situationer med større ro i sindet. På den måde udvider vi vores comfortzone og træner vores mentale robusthed, altså ved at gøre ting, der udfordrer os tilpas meget.




For mig virker det at have et mål, et projekt, om det så er et løb, jeg træner til, en bog, hvis tankegang jeg skal sætte mig ind i, en bjergbestigning, jeg skal gennemføre eller noget mere jordnært, en specifik opgave med mine unger. Jeg er nødt til at sætte mig ting for hele tiden, udvide min comfort zone, ellers føler jeg, at jeg går i stå – og gør det. Det gælder faktisk for alle mennesker i en eller anden grad.


Mine 8 råd, der holder motivationen i live, er:


  1. Sæt et personligt og realistisk mål, som er til gavn for dig selv og andre. Andres ideer virker sjældent så godt som ens egne ideer. Det er dit liv, det handler om!


  1. Find ud af, hvad du har brug for at lære for at nå målet – og split målet op i delmål. Selv den største rejse starter med et skridt ad gangen.


  1. Snak med mennesker, du er tryg ved og som kan støtte dig, så det bliver nemmere for dig at nå dit mål og/eller dem, hvis egenskaber og kvaliteter inspirerer dig. Gør det til en vane at søge ny inspiration i bøger, foredrag m.v. Engager dig.


  1. Find ud af, hvordan du bedst kan berolige din reptilhjerne, hvis du er ved at miste kontrol og retning: Du kan bruge kroppen til at berolige hjernens alarmsystem ved at dyrke motion, da det skaber endorfiner i hjernen og gør det nemmere for os at lære noget nyt. Aktiv læring og det at bevæge sig er nogle af grundpillerne i selvmotivation, der ovenikøbet vil hjælpe dig med at klare dine udfordringer bedre.


  1. Vær opmærksom på, hvordan tænkehjernen og reptilhjernen fungerer, og hvilke situationer der kan spænde ben i forhold til at nå målet, så du kan forberede dig, inden de opstår. Tag en dyb indånding lige inden! De få sekunder hjælper dig til at holde fokus.


  1. Find din egen måde at holde styr på dine mål og delmål løbende: Hvad det vil betyde for dig at nå dit mål? Skriv de gode ideer ned, du får undervejs. Noter 3 gode ting, store som små, som er lykkedes – hver dag. En tommelfingerregel er, at det ofte tager 8-12 ugers daglig træning at stabilisere en ny retning i livet. Det er derfor en proces … giv dig selv tiden.


  1. Beløn dig selv undervejs: Den bedste belønning er, når et delmål indfries. Ros dig selv! Også når målet ikke nås, for ros skaber nemlig en åben og lærende tilstand i hjernen, der giver mod på at blive ved med at prøve, så målet kan nås på sigt – også selvom vejen derhen måske anes besværlig.


  1. Refleksion: Hvis et projekt ikke lykkes, må du kigge på, hvor der næste gang skal justeres i forhold til disse 8 råd. Nogle gange skyldes det for små eller store udfordringer undervejs, andre gange bare mangel på øvelse. Det er normalt undervejs at blive overmandet af følelsen af, at ”det er for svært” og også at blive handlingslammet af negative tanker, der kører i ring. Et godt spørgsmål i de situationer er: ”Hvad har jeg brug for at lære lige nu?” Det spørgsmål kan nemlig hjælpe dig til at flytte fokus tilbage til handling frem for at blive i følelsen af at være overmandet eller de negative tanker.


Hvis du træner og udvikler din mentale robusthed, træner du samtidig din selvtillid og dit selvværd og får derigennem øget selvkontrollen, der netop understøtter selvmotivationen. Herfra kan din tolerance, sociale intelligens og rummelighed øges.

Husk, det er os selv, der sætter de største begrænsninger for os selv og vores liv.

God eftertænksom vinter derude.


Den her video giver mig motivation på en dum dag :o)

Bevæg dig for fanden- kontorstolen dræber!!

skov jck

Hvad er bevægelse? Hvad er årsag til bevægelse? Bevægelse er det mest fundamentale fænomen i Universet. Uden bevægelse intet liv og intet liv uden bevægelse. Hvad betyder det for os som mennesker? Hvad er balancen mellem at flytte dig selv i stedet for at flytte digital information, mens du selv sidder ned?

Som biologiske væsner er vi bygget til at blive slidt. Hvis vi ser på os selv fra et evolutionært synspunkt, burde vi bruge størstedelen af dagene på at bevæge os over store afstande: jage, løbe, klatre og samle.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at en stor del af os ikke rigtigt trives, er lidt for tykke, ryger eller drikker for meget. Eller hvilke dårlige vaner vi nu end har taget til os, nu hvor vores levebetingelser går i retningen af at sidde på vores flade r… det meste af dagen (gennemsnitlig 9,3 timer).

Vi er vanedyr, og det har været en overlevelsesstrategi, at jo hurtigere kroppen får etableret et gentagelsesmønster, desto mindre energi skal den bruge og dermed også mindre forbrug af mad. Det der fra starten af holdt os i live, er nu blevet fjende nr. 1 – vanens magt.

Stillesiddende arbejde er det nye rygning!

Der er forsket en del i stillesiddende arbejde, og konsekvenserne af det, af bl.a. dr. James Levine, der er ekspert i fedme og forsker på på Mayo Clinic i USA. Man kunne tænke … nå ja, men jeg træner jo to gange om ugen og løber om søndagen, så jeg er jo ikke i farezonen. … Forkert! Problemet er ifølge dr. James Levine, at det ikke rækker, det er den daglige kontinuerlige trædemølle, der er hele problemet. Vi rører os simpelthen generelt for lidt, og konsekvenser af det er alarmerende.

Så snart man sidder ned:

  • Lukker den elektriske aktivitet i benmusklerne af.
  • Kalorieforbrændingen falder til én pr. minut
  • Enzymaktivitetet, der hjælper med at nedbryde fedt, falder med 90 %.
  • Efter to timer falder den ’gode’ kolesterol med 20 %.
  • Efter 24 timer er insulineffektiviteten faldet med 24 %, hvilket øger risikoen for diabetes.


Pointen her er ikke at male fanden på væggen, men at ridse billedet op og ikke mindst at opfordre alle til at komme mere op af kontorstolen! Gå en tur, løb, tag cykel, hvad der virker for dig – tag frokostpausen i brug, eller få motion samtidig med at du fragter dig selv til og fra arbejde.

Bonussen er endorfinudløsningen – kroppens helt eget lykkestof, der bliver udløst gennem aktiv bevægelse. Verden bliver mere overkommelig, positiv og lys, når man har overskud. Og når nu vi er ved overskuddet, så har et øget overskud som regel også den effekt, at man bliver mere lydhør over for andre mennesker, mere skarp og beslutningsdygtig. Win-win!

Hvis man gør mere af noget og har mere fokus på det, bliver det lige så langsomt en vane. Det er muligt! Som en klog mand sagde for flere hundrede år siden: Et objekt i bevægelse har tendens til at forblive i bevægelse, et objekt i stilstand har en tendens til at forblive i stilstand. Bevægelse er liv, hold dig i live. Hvis du bevæger dig, bevæger dine omgivelser sig også, Dine kollegaer på arbejdspladsen, dine venner og din familie. Hvis vi alle sammen holder os i bevægelse, er der ingen begrænsninger for, hvad vi kan udføre …

Hvis batteriet stadig har lidt svært ved at kickstarte, så tjek denne video (den virker hver gang for mig).

Ha’ en fantastisk, aktiv weekend derude!